Billeddiagnostik

Billeddiagnostiske undersøgelser

I Danmark er strålingsniveauet fra baggrundsstrålingen stort set konstant: omkring 3 mSv pr. år.
Med andre ord modtager alle danskere hver dag stråling fra rummet og undergrunden. Under en flyvetur vil man modtage mere stråling, end hvis man havde opholdt sig på landjorden.

Få stillet en korrekt diagnose hurtigt

Hovedparten af de scanninger, der anvendes for diagnostik af tænder og kæber, svarer til den baggrundsstråling, som en person i Danmark får på enkelte dage til få uger.

Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og dermed få den rigtige behandling er større end risikoen ved en røntgenundersøgelse. Men kan den samme diagnose stilles eller behandlingsplan lægges ved brug af vanlige røntgenundersøgelser, anvender man ikke volumendata som cone beam CT.

Fordelen ved at bruge røntgenstråler overstiger derfor den negligerbare til minimale risiko, der måtte være ved at blive udsat for røntgenstråler, hvis undersøgelsesmetoden anvendes korrekt.

Klinikken råder over det mest avancerede røntgenapparatur og tilhørende software, som findes på markedet

Kæbeledsproblemer

Problemer med kæbeleddet er almindelige. I nogle tilfælde er skaderne på leddet mere omfattende, og generne kan være langvarige.

Op mod en tredjedel af befolkningen har gener eller sygdomme i kæbeled eller tyggemuskler.

CBCT scanning er den bedste undersøgelsemetode til vurdering af forandringer i brusk og knogle omkring kæbeleddet. I nogle tilfælde, kan det være relevant at supplere med andre undersøgelser herunder MR-scanning.

Kombineret overfladescanning og stereofotogrammetri til registrering af ændringer efter kirurgi

Cyster og tumorer herunder kræft

Knogleanatomien og blødtvævets konturer i og omkring ansigtsskelettet udgør sammen med tænder og støttevæv en uhyre kompleks samling af væv på et meget begrænset område. Almindelige røntgenundersøgelser er begrænset heraf, da mange anatomiske strukturer i et 2-dimensionelt billede kan gøre sikker diagnostik vanskelig.

CBCT scanning har ført til en hurtigere og mere præcis diagnostik samt bedre planlægning af kirurgiske indgreb. Mindre omfattende end konventionel CT scanning og alligevel komplet.

Cefalometrisk analyse

Opmåling af ansigtets bløddele, kæbeskelet og tænder på baggrund af et profilrøntgenbillede forud for tandregulering og/eller planlægning af kirurgi. Klinikken modtager også henvisninger for profilrøntgen samt håndrøntgen.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Har du spørgsmål ?