Kirurgi på patienter i antiresorptiv behandling kan medføre alvorlige komplikationer. Retningslinjerne gælder derfor alle former for operative indgreb der involverer knogle, herunder fjernelse af tænder, rodspidsoperationer, isættelse af tandimplantater m. fl.
Det fremgår af formularen herunder, hvilke patienter man som tandlæge selv må behandle. Det fremgår også af visitationsretningslinjerne hvilke patienter, der skal henvises til privatpraktiserende specialtandlæger i TMK og hvilke patienter der – som følge af et offentligt behandlingstilbud – skal henvises direkte til en TMK hospitalsafdeling.
Helt overordnet må operationer på kæber (herunder fjernelse af tænder, rodspidsoperationer, implantater m.fl.) kun foretages af en privatpraktiserende tandlæge 1) inden patienten er startet på behandling eller 2) inden for de første 4 års behandling og kun hvis medicinen gives i lav dosis (dvs som følge af knogleskørhed). I alle andre tilfælde må tandlæger ikke foretage operationer, der involverer knogle. I disse tilfælde skal der henvises til en kæbekirurg. Om behandlingen skal foregå hos en privatpraktiserende kæbekirurg eller patienten skal henvises til en TMK hospitalsafdeling afhænger af situationen. Udfyld formularen øverst på siden og se med det samme, hvordan du som tandlæge skal forholde dig til en patient i AR behandling.
Antiresorptiv (AR) behandling omfatter Bisfosfonater (BF) samt antistoffer (Denosumab), der hæmmer knogleresorption, og anvendes til styrkelse af knoglerne ved myelomatose, brystcancer, prostatacancer og, visse typer lunge- og nyrecancer samt ved knogleskørhed (osteoporose) og enkelte andre maligne og benigne knoglesygdomme. AR behandling virker ved at styrke knoglerne, så smerter og spontanfrakturer i skelettet nedsættes. Herudover har AR en forebyggende virkning mod osteoporose og mod spredning af metastaser fra brystkræft og prostatakræft.
Medicin relateret osteonekrose af kæben (MRONJ) er en kendt bivirkning til antiresorptiv behandling. Risikoen for MRONJ er relateret til en række faktorer, inkl. dosis og varighed af AR. Endvidere er infektion omkring tænder samt tandekstraktion ofte forbundet med udvikling af MRONJ. Højdosis AR gives til cancerpatienter med spredning til skelettet (med metastaser). Adjuverende AR (forebyggende) gives til cancerpatienter uden metastaser og lavdosis AR gives til osteoporosepatienter. Udover AR kan visse moderne kemoterapeutika (bl.a. tyrosin-kinase hæmmere) også udløse MRONJ.
ONJ defineres som tilstedeværelse af blottet kæbeknogle >= 8 uger hos en patient i antiresorptiv behandling, som ikke har modtaget strålebehandling på kæberne.
Prævalens af MRONJ er 0,8-20 % hos cancerpatienter i højdosis antiresorptiv-behandling.
Prævalens af MRONJ er 0,01-0,4 % hos osteoporosepatienter i lavdosis antiresorptiv behandling.
Nitrogenholdige bisfosfonater har højere risiko end nitrogenfrie, f.eks har zolendronsyre højere risiko end ibandronat. Varighed af antiresorptiv behandling: lang tid = større risiko. Efter ca. 3 måneder stiger risikoen ved højdosis antiresorptiv behandling. Efter 3 år med lavdosis stiger risiko. Ostoporosepatienter i lavdosisbehandling har lav risiko ved ≤ 4års behandling. Ostoporosepatienter i lavdosisbehandling >4 år har antagelig højere, men endnu ukendt risiko for MRONJ. Højdosis antiresorptiv medicin gives til cancerpatienter med metastaser og medfører en højere risiko.
Højdosis kan gives både intravenøst (Zolendronsyre=Zometa 4 mg/md), subcutant (XGEVA=Denosumab 120 mg/md), eller som tabletter (Ibandronat=Bondronat/50 mg daglig).
Moderat/lavdosis antiresorptiv medicin gives adjuverende (= forebyggende) til brystcancer og prostatacancer patienter i form af (Zolendronsyre=Zometa/3-6 md, eller XGEVA=Denosumab 120 mg/3-6 mdr).
Lavdosis AR gives i form af Zolendronsyre (aclasta iv/årlig), eller alendronat 70 mg/ugentlig) eller Denosumab (=Prolia 60 mg s.c./6 mdr).
Anden medicin som kemoterapi eller steroidbehandling kan øge risikoen for ONJ. TKI synes at øge risikoen for MRONJ.
Antiresorptiv (AR) behandling omfatter Bisfosfonater (BF) samt antistoffer (Denosumab), der hæmmer knogleresorption, og anvendes til styrkelse af knoglerne ved myelomatose, brystcancer, prostatacancer og, visse typer lunge- og nyrecancer samt ved knogleskørhed (osteoporose) og enkelte andre maligne og benigne knoglesygdomme. AR behandling virker ved at styrke knoglerne, så smerter og spontanfrakturer i skelettet nedsættes. Herudover har AR en forebyggende virkning mod osteoporose og mod spredning af metastaser fra brystkræft og prostatakræft.
Medicin relateret osteonekrose af kæben (MRONJ) er en kendt bivirkning til antiresorptiv behandling. Risikoen for MRONJ er relateret til en række faktorer, inkl. dosis og varighed af AR. Endvidere er infektion omkring tænder samt tandekstraktion ofte forbundet med udvikling af MRONJ. Højdosis AR gives til cancerpatienter med spredning til skelettet (med metastaser). Adjuverende AR (forebyggende) gives til cancerpatienter uden metastaser og lavdosis AR gives til osteoporosepatienter. Udover AR kan visse moderne kemoterapeutika (bl.a. tyrosin-kinase hæmmere) også udløse MRONJ.
ONJ defineres som tilstedeværelse af blottet kæbeknogle >= 8 uger hos en patient i antiresorptiv behandling, som ikke har modtaget strålebehandling på kæberne.
Prævalens af MRONJ er 0,8-20 % hos cancerpatienter i højdosis antiresorptiv-behandling.
Prævalens af MRONJ er 0,01-0,4 % hos osteoporosepatienter i lavdosis antiresorptiv behandling.
Nitrogenholdige bisfosfonater har højere risiko end nitrogenfrie, f.eks har zolendronsyre højere risiko end ibandronat. Varighed af antiresorptiv behandling: lang tid = større risiko. Efter ca. 3 måneder stiger risikoen ved højdosis antiresorptiv behandling. Efter 3 år med lavdosis stiger risiko. Ostoporosepatienter i lavdosisbehandling har lav risiko ved ≤ 4års behandling. Ostoporosepatienter i lavdosisbehandling >4 år har antagelig højere, men endnu ukendt risiko for MRONJ. Højdosis antiresorptiv medicin gives til cancerpatienter med metastaser og medfører en højere risiko.
Højdosis kan gives både intravenøst (Zolendronsyre=Zometa 4 mg/md), subcutant (XGEVA=Denosumab 120 mg/md), eller som tabletter (Ibandronat=Bondronat/50 mg daglig).
Moderat/lavdosis antiresorptiv medicin gives adjuverende (= forebyggende) til brystcancer og prostatacancer patienter i form af (Zolendronsyre=Zometa/3-6 md, eller XGEVA=Denosumab 120 mg/3-6 mdr).
Lavdosis AR gives i form af Zolendronsyre (aclasta iv/årlig), eller alendronat 70 mg/ugentlig) eller Denosumab (=Prolia 60 mg s.c./6 mdr).
Anden medicin som kemoterapi eller steroidbehandling kan øge risikoen for ONJ. TKI synes at øge risikoen for MRONJ.
Helt overordnet må operationer på kæber (herunder fjernelse af tænder, rodspidsoperationer, implantater m.fl.) kun foretages af en privatpraktiserende tandlæge 1) inden patienten er startet på behandling eller 2) inden for de første 4 års behandling og kun hvis medicinen gives i lav dosis (dvs som følge af knogleskørhed). I alle andre tilfælde må tandlæger ikke foretage operationer, der involverer knogle. I disse tilfælde skal der henvises til en kæbekirurg. Om behandlingen skal foregå hos en privatpraktiserende kæbekirurg eller patienten skal henvises til en TMK hospitalsafdeling afhænger af situationen. Udfyld formularen øverst på siden og se med det samme, hvordan du som tandlæge skal forholde dig til en patient i AR behandling.
Antiresorptiv (AR) behandling omfatter Bisfosfonater (BF) samt antistoffer (Denosumab), der hæmmer knogleresorption, og anvendes til styrkelse af knoglerne ved myelomatose, brystcancer, prostatacancer og, visse typer lunge- og nyrecancer samt ved knogleskørhed (osteoporose) og enkelte andre maligne og benigne knoglesygdomme. AR behandling virker ved at styrke knoglerne, så smerter og spontanfrakturer i skelettet nedsættes. Herudover har AR en forebyggende virkning mod osteoporose og mod spredning af metastaser fra brystkræft og prostatakræft.
Medicin relateret osteonekrose af kæben (MRONJ) er en kendt bivirkning til antiresorptiv behandling. Risikoen for MRONJ er relateret til en række faktorer, inkl. dosis og varighed af AR. Endvidere er infektion omkring tænder samt tandekstraktion ofte forbundet med udvikling af MRONJ. Højdosis AR gives til cancerpatienter med spredning til skelettet (med metastaser). Adjuverende AR (forebyggende) gives til cancerpatienter uden metastaser og lavdosis AR gives til osteoporosepatienter. Udover AR kan visse moderne kemoterapeutika (bl.a. tyrosin-kinase hæmmere) også udløse MRONJ.
ONJ defineres som tilstedeværelse af blottet kæbeknogle >= 8 uger hos en patient i antiresorptiv behandling, som ikke har modtaget strålebehandling på kæberne.
Prævalens af MRONJ er 0,8-20 % hos cancerpatienter i højdosis antiresorptiv-behandling.
Prævalens af MRONJ er 0,01-0,4 % hos osteoporosepatienter i lavdosis antiresorptiv behandling.
Nitrogenholdige bisfosfonater har højere risiko end nitrogenfrie, f.eks har zolendronsyre højere risiko end ibandronat.
Varighed af antiresorptiv behandling: lang tid = større risiko. Efter ca. 3 måneder stiger risikoen ved højdosis antiresorptiv behandling. Efter 3 år med lavdosis stiger risiko.
Ostoporosepatienter i lavdosisbehandling har lav risiko ved ≤ 4års behandling.
Ostoporosepatienter i lavdosisbehandling >4 år har antagelig højere, men endnu ukendt risiko for MRONJ.
Højdosis antiresorptiv medicin gives til cancerpatienter med metastaser og medfører en højere risiko.
Højdosis kan gives både intravenøst (Zolendronsyre=Zometa 4 mg/md), subcutant (XGEVA=Denosumab 120 mg/md), eller som tabletter (Ibandronat=Bondronat/50 mg daglig).
Moderat/lavdosis antiresorptiv medicin gives adjuverende (= forebyggende) til brystcancer og prostatacancer patienter i form af (Zolendronsyre=Zometa/3-6 md, eller XGEVA=Denosumab 120 mg/3-6 mdr).
Lavdosis AR gives i form af Zolendronsyre (aclasta iv/årlig), eller alendronat 70 mg/ugentlig) eller Denosumab (=Prolia 60 mg s.c./6 mdr).
Anden medicin som kemoterapi eller steroidbehandling kan øge risikoen for ONJ. TKI synes at øge risikoen for MRONJ.
Kirurgi på patienter i antiresorptiv behandling kan medføre alvorlige komplikationer. Retningslinjerne gælder derfor alle former for operative indgreb der involverer knogle, herunder fjernelse af tænder, rodspidsoperationer, isættelse af tandimplantater m. fl.
Det fremgår af formularen herunder, hvilke patienter man som tandlæge selv må behandle. Det fremgår også af visitationsretningslinjerne hvilke patienter, der skal henvises til privatpraktiserende specialtandlæger i TMK og hvilke patienter der – som følge af et offentligt behandlingstilbud – skal henvises direkte til en TMK hospitalsafdeling.
© 2025 Kæbekirurgisk Klinik CVR 39422948 |
© 2025 Kæbekirurgisk Aftalesygehus CVR 39422980
© 2025 Kæbekirurgisk Klinik CVR 39422948 |
© 2025 Kæbekirurgisk Aftalesygehus CVR 39422980
