På Kæbekirurgisk Klinik udføres alle indgreb af højt specialiseret personale. Alle kirurger har massiv erfaring fra mangeårigt virke både i og uden for det offentlige sundhedsvæsen. Alle tilknyttede kirurger er involveret i forskning og undervisning.
Klinikken er landets ældste klinik inden for det kæbekirurgiske speciale – og den eneste i landet med status af privathospital. Vi modtager som den eneste klinik af sin slags derfor også patienter fra de offentlige sygehuse under det udvidede frie sygehusvalg (DUF).
Klinikkens kæbekirurger udfører årligt mere end 5000 operationer, der spænder fra mindre kirurgiske indgreb til større indgreb som høst af hofteknogle og kæbeledskirurgi.
Kvaliteten sikres ved kun at knytte specifikke kirurger til enkelte funktioner. Dette sikrer, at de aktuelle behandlere gennem mangeårig hospitalsfunktion inden for det specifikke område har tilegnet sig de nødvendige kompetencer.
De ansatte kirurger på Kæbekirurgisk Klinik foretager derfor kun indgreb, som de også varetager på deres respektive hospitalsafdelinger, ligesom vores plejepersonale (assistenter og sygeplejersker) har relevante og forudsatte kompetencer til at varetage behandling, information, observation og pleje.
Klinikken har et vedvarende stort fokus på digitalisering og arbejder målrettet inden for mange underområder heraf, herunder
ai assistenter, videokonsultation, 3D operationsplanlægning, patientoplevet kvalitet, dokumentation og sikkerhed samt monitorering.
Klinikken varetager også behandlingen af børn fra de største kommuner på Sjælland.
For tidsbestilling eller øvrige forespørgsler kontakt venligst sekretariatet.